Besser kirke

Præsentationsfilm om Besser kirke
KLIK HER

(Filmet og redigeret af Harly Frederiksen)
 

Beliggenhed

Kirken ligger centralt i sognet, hvis fem byer automatisk falder i al­fabetisk orden (Alstrup, Besser, Langemark, Torup og Østerby), når man følger med solen rundt fra nord.

Samtidig er det historisk grund. Syd for kirkegården er fundet en jernald­erbebyggelse. Mod øst ligger Helle-mosen. Selve forestillingen om en helligmose minder om jernalderen. Desuden findes den kendte akvarel fra 1874, udført af Magnus-Petersen, hvor Besser Kirke ligger med resterne af en jættestue som nabo. Dermed er også bondestenalderen repræsenteret på stedet.

Kirkegården

Man kommer ind på kirkegården enten gennem den pæne smedejernslåge mod øst eller gennem den senmid­delalderlige portal mod nordøst. Den har afdækning med "munke og non­ner."

Herfra ser man kirkegårdens oprin­delige grænser mod øst, nord og vest. Dog lå i østmuren først en middelal­derlig kirkelade og senere på samme sted: Ringerhuset, hvor graverfamili­en boede. Det blev fjernet i 1949. Går man om til våbenhuset, så står den gamle portal og viser, hvor syd-grænsen oprindeligt gik. Portalen stod i et dige, som løb hele vejen fra øst til vest.

Kirkens indre

Man går ned i våbenhuset. Og fra vå­benhuset går man ind ad den kirkedør, som har været der hele tiden. I nordsiden ser man spor af den tilmurede norddør. Man går ned i et ret højt kir­kerum, som domineres af hvælvinger­ne fra ca. 1475. Ser man mod vest, slutter rummet ved muren og pulpi­turet fra 1868. I pulpituret står orglet fra 1884.

Mod øst ser man op i det brede kor, hvis hvælvinger også blev fornyet i 1868. Midt i kirkens længdeakse står den romanske døbefont af granit i den såkaldte kalundborgtype.

Koret ender ved alteret med altertav­len fra 1589.

Hvælvingerne i skibet udgår fra piller, der bærer skjoldbuerne (langs murene) og gjordbuerne (på tværs i hvert fag) og korsribberne, som hvæl­ver sig diagonalt.

Inventaret

Skibet er fyldt med stolestader til me­nigheden. De nuværende er fra 1854. De har delvist lånt farve fra altertav­len. Kirken blev sidst farvesat i 1960'erne i samråd med Ernst Trier fra Vallekilde.

Altertavlen

I altertavlens topgavl ses årstallet 1589 i gylden kartouche på blå bund. Forneden på postamentfremspringe­ne er de gamle dyder fremstillet. I tavlens hovedfelter er malet skriftsteder i frakturskrift.

Fra nord ses Mattæus med sin engel eller genius som symbol på den guddommelige visdom. Markus har sin løve som symbol på det guddommeli­ge mod. Lukas har sin okse – den gud­dommelige styrke, og Johannes har ørnen som symbol på den guddommelige højhed.

Over krucifikset står bogstaverne: INRI

Derpå deles tavlen på tværs af orde­ne med latinske bogstaver:

MORS ILLI ULTRA NON DOMINABITUR (Døden hersker ikke mere over Ham), fra Romerbrevet kap. 6.

Topstykket er helliget opstandelsen. Her står forneden til højre og venstre: "fides" (tro) og "spes" (håb). Foroven står: "Jeg er opstandelsen og liffuit," som sammen med to joniske kvindehermer indrammer billedet (udført i olie på træ) af selve opstandelsen påskemorgen.

Det har en påfaldende lighed med en fremstilling udført af Albrecht Dürer (ca. 1515-20), som nogle sætter i for­bindelse med Mathias Grünewalds billede på Isenheimer-alteret.

Eksperter antyder en mulig forbin­delse mellem Köpingemesteren (Skå­ne og Nordsjælland) og altertavlens ophavsmand.

Prædikestolen

Prædikestolen bærer årstallet 1602. Den blev istandsat i 1927 af N. J. Termansen. Prædikestolen har i lang tid været sat i forbindelse med den nederlandske billedskærer Mikkel van Groningen – muligvis således, at den kan være udført af en af hans mestre.

"Lydhimmelen" over stolen - med den karakteristiske due som hellig-åndssymbol - består af gammelt og nyt. Nye er spir og topstykker, som blev tilføjet i 1927 med de tilsvarende fra Kolby Kirkes lydhimmel som mo­del

Præsterækketavlen

Tavlen hænger på nordvæggen ved opgangen til tårnet.

Den er et vidnesbyrd om embedets (Besser-Onsbjerg) store anseelse i for­dums tider – ved den usædvanlige ræk­ke lærde og kendte mænd, som fra reformationen til 1941 alle blev prov­ster på Samsø – og Tunø, som kom med efter en årrække, hvorefter det hed Samsø-Tunø Provsti.

Lysekroner

De smukke lysekroner har alle 16 "blus." Den fornemste er renæssancekronen (den er nummer to fra øst).

Den bærer to årstal. Det ældste er 1589 og viser sammenholdt med vå­benskjoldet, at den har tilhørt søhel­ten Peder Skrams sønnesøn Niels og hans hustru Kirsten Styggesdatter Rosenkrantz. Ad slyngede veje er den endt i Besser Kirke.

Orglet

Knud Olsen-orglet fra 1884 er skæn­ket til kirken af Bine Sørensen, født Ahlberg, til minde om hendes afdøde mand C. F. Sørensen, der stammede fra Besser. Orgelet blev i 1987 udvidet med nye piber tesamentarisk givet af Einar Holm.

Gravsten

I våbenhusets vestvæg er indmuret gravsten for provst Morten Jørgensen, som er omtalt på præstetavlen. Desuden findes på festpladsen (med flagstangen) et større antal gravsten – store og små. De store er til dels over "De store Bessere," der havde gård, skib og købmandsforretning.

Kirken udvendigt

Foruden den tilmurede norddør, findes spor af et nedrevet sakristi og et vindue i den østlige ende af korets nordside.

På tårnets vestside er indmuret en mindeplade for kaperkaptajn Chri­sten Overgaard, som omkom 8. juli 1810, da han med sin kanonbåd gik til angreb på et engelsk skib ved Røsnæs. Engelskmanden sejlede kanonbåden ned og skar den igennem. Christen Overgaards lig drev i land på Besser Rev. Hans hustru Oline lod pladen opsætte.

Langs kirkens nordside er opsat en række gravsten efter aftale mellem gravstedsbrugerne og daværende me­nighedsråd som betingelse for at me­nighedsrådet kunne anlægge græsplæ­nen over gravstederne. Det drejer sig især om folk fra Alstrup og Besser og Sildeballe som et vidnesbyrd om den gamle skik, at man blev begravet i det afsnit på kirkegården, som vendte mod ens hjemsted. I østenden af omtalte plæne ligger en sten i græsset over en ukendt sømand – måske af rus­sisk afstamning. Kun nogle få legems­dele var tilbage. Han er muligvis fra et skib, som blev sænket øst for Samsø ved anden verdenskrigs slutning.

Sagn

Besser Kirke er omgærdet af sagn: Om bjergmanden, der hyggede kirken; om klokken, der fløj ud af tårnet og endte i et kær; om nissen, der laver kunster med kirkeklokken; om bar­selskvinden, der går igen; om præst og degn, der for kirken forbi på en løbsk hest julemorgen osv. Det er na­turligt for sådan en sognekirke "der har set, hvad tusind øjne har set – og hørt, hvad tusind øren har hørt."