Præsentationsfilm om Besser kirke
KLIK HER
(Filmet og redigeret af Harly Frederiksen)
Beliggenhed
Kirken ligger centralt i sognet, hvis fem byer automatisk falder i alfabetisk orden (Alstrup, Besser, Langemark, Torup og Østerby), når man følger med solen rundt fra nord.
Samtidig er det historisk grund. Syd for kirkegården er fundet en jernalderbebyggelse. Mod øst ligger Helle-mosen. Selve forestillingen om en helligmose minder om jernalderen. Desuden findes den kendte akvarel fra 1874, udført af Magnus-Petersen, hvor Besser Kirke ligger med resterne af en jættestue som nabo. Dermed er også bondestenalderen repræsenteret på stedet.
Kirkegården
Man kommer ind på kirkegården enten gennem den pæne smedejernslåge mod øst eller gennem den senmiddelalderlige portal mod nordøst. Den har afdækning med "munke og nonner."
Herfra ser man kirkegårdens oprindelige grænser mod øst, nord og vest. Dog lå i østmuren først en middelalderlig kirkelade og senere på samme sted: Ringerhuset, hvor graverfamilien boede. Det blev fjernet i 1949. Går man om til våbenhuset, så står den gamle portal og viser, hvor syd-grænsen oprindeligt gik. Portalen stod i et dige, som løb hele vejen fra øst til vest.
Kirkens indre
Man går ned i våbenhuset. Og fra våbenhuset går man ind ad den kirkedør, som har været der hele tiden. I nordsiden ser man spor af den tilmurede norddør. Man går ned i et ret højt kirkerum, som domineres af hvælvingerne fra ca. 1475. Ser man mod vest, slutter rummet ved muren og pulpituret fra 1868. I pulpituret står orglet fra 1884.
Mod øst ser man op i det brede kor, hvis hvælvinger også blev fornyet i 1868. Midt i kirkens længdeakse står den romanske døbefont af granit i den såkaldte kalundborgtype.
Koret ender ved alteret med altertavlen fra 1589.
Hvælvingerne i skibet udgår fra piller, der bærer skjoldbuerne (langs murene) og gjordbuerne (på tværs i hvert fag) og korsribberne, som hvælver sig diagonalt.
Inventaret
Skibet er fyldt med stolestader til menigheden. De nuværende er fra 1854. De har delvist lånt farve fra altertavlen. Kirken blev sidst farvesat i 1960'erne i samråd med Ernst Trier fra Vallekilde.
Altertavlen
I altertavlens topgavl ses årstallet 1589 i gylden kartouche på blå bund. Forneden på postamentfremspringene er de gamle dyder fremstillet. I tavlens hovedfelter er malet skriftsteder i frakturskrift.
Fra nord ses Mattæus med sin engel eller genius som symbol på den guddommelige visdom. Markus har sin løve som symbol på det guddommelige mod. Lukas har sin okse – den guddommelige styrke, og Johannes har ørnen som symbol på den guddommelige højhed.
Over krucifikset står bogstaverne: INRI
Derpå deles tavlen på tværs af ordene med latinske bogstaver:
MORS ILLI ULTRA NON DOMINABITUR (Døden hersker ikke mere over Ham), fra Romerbrevet kap. 6.
Topstykket er helliget opstandelsen. Her står forneden til højre og venstre: "fides" (tro) og "spes" (håb). Foroven står: "Jeg er opstandelsen og liffuit," som sammen med to joniske kvindehermer indrammer billedet (udført i olie på træ) af selve opstandelsen påskemorgen.
Det har en påfaldende lighed med en fremstilling udført af Albrecht Dürer (ca. 1515-20), som nogle sætter i forbindelse med Mathias Grünewalds billede på Isenheimer-alteret.
Eksperter antyder en mulig forbindelse mellem Köpingemesteren (Skåne og Nordsjælland) og altertavlens ophavsmand.
Prædikestolen
Prædikestolen bærer årstallet 1602. Den blev istandsat i 1927 af N. J. Termansen. Prædikestolen har i lang tid været sat i forbindelse med den nederlandske billedskærer Mikkel van Groningen – muligvis således, at den kan være udført af en af hans mestre.
"Lydhimmelen" over stolen - med den karakteristiske due som hellig-åndssymbol - består af gammelt og nyt. Nye er spir og topstykker, som blev tilføjet i 1927 med de tilsvarende fra Kolby Kirkes lydhimmel som model
Præsterækketavlen
Tavlen hænger på nordvæggen ved opgangen til tårnet.
Den er et vidnesbyrd om embedets (Besser-Onsbjerg) store anseelse i fordums tider – ved den usædvanlige række lærde og kendte mænd, som fra reformationen til 1941 alle blev provster på Samsø – og Tunø, som kom med efter en årrække, hvorefter det hed Samsø-Tunø Provsti.
Lysekroner
De smukke lysekroner har alle 16 "blus." Den fornemste er renæssancekronen (den er nummer to fra øst).
Den bærer to årstal. Det ældste er 1589 og viser sammenholdt med våbenskjoldet, at den har tilhørt søhelten Peder Skrams sønnesøn Niels og hans hustru Kirsten Styggesdatter Rosenkrantz. Ad slyngede veje er den endt i Besser Kirke.
Orglet
Knud Olsen-orglet fra 1884 er skænket til kirken af Bine Sørensen, født Ahlberg, til minde om hendes afdøde mand C. F. Sørensen, der stammede fra Besser. Orgelet blev i 1987 udvidet med nye piber tesamentarisk givet af Einar Holm.
Gravsten
I våbenhusets vestvæg er indmuret gravsten for provst Morten Jørgensen, som er omtalt på præstetavlen. Desuden findes på festpladsen (med flagstangen) et større antal gravsten – store og små. De store er til dels over "De store Bessere," der havde gård, skib og købmandsforretning.
Kirken udvendigt
Foruden den tilmurede norddør, findes spor af et nedrevet sakristi og et vindue i den østlige ende af korets nordside.
På tårnets vestside er indmuret en mindeplade for kaperkaptajn Christen Overgaard, som omkom 8. juli 1810, da han med sin kanonbåd gik til angreb på et engelsk skib ved Røsnæs. Engelskmanden sejlede kanonbåden ned og skar den igennem. Christen Overgaards lig drev i land på Besser Rev. Hans hustru Oline lod pladen opsætte.
Langs kirkens nordside er opsat en række gravsten efter aftale mellem gravstedsbrugerne og daværende menighedsråd som betingelse for at menighedsrådet kunne anlægge græsplænen over gravstederne. Det drejer sig især om folk fra Alstrup og Besser og Sildeballe som et vidnesbyrd om den gamle skik, at man blev begravet i det afsnit på kirkegården, som vendte mod ens hjemsted. I østenden af omtalte plæne ligger en sten i græsset over en ukendt sømand – måske af russisk afstamning. Kun nogle få legemsdele var tilbage. Han er muligvis fra et skib, som blev sænket øst for Samsø ved anden verdenskrigs slutning.
Sagn
Besser Kirke er omgærdet af sagn: Om bjergmanden, der hyggede kirken; om klokken, der fløj ud af tårnet og endte i et kær; om nissen, der laver kunster med kirkeklokken; om barselskvinden, der går igen; om præst og degn, der for kirken forbi på en løbsk hest julemorgen osv. Det er naturligt for sådan en sognekirke "der har set, hvad tusind øjne har set – og hørt, hvad tusind øren har hørt."