Tirsdag d. 19. marts 2019, kl. 10:30

Babysalmesang i Tranebjerg kirke - ingen tilmelding - mød bare op!
ved sognepræst Line Nicolaisen

Velkommen til en ny omgang babysalmesang for 0-1 årige og deres mødre og/eller fædre.

Her i marts måned og seks uger frem begynder en ny omgang babysalmesang for 0-1 årige og deres mødre og/eller fædre.

Sang og musik stimulerer barnets udvikling og skaber glæde, tryghed og ro. Det er ikke noget krav, at du selv skal være god til at synge - alle kan være med, og i dit barns ører er din stemme den dejligste musik, der findes!

Sangen ledsages af lette fagter, stille gyngeture i et lagen, sæbebobler og enkle instrumenter. 

Babysalmesang er derfor en stimulerende oplevelse for barnets sanser, og du selv får mulighed for måske at lære nye salmer og sange bedre at kende – nu sammen med dit barn.

Vi har sang og musik i ca. 45 minutter, og bagefter er der kaffe og te.
Gratis entré, ingen tilmelding.

Line Nicolaisen, sognepræst

Medvirkende
Sognepræst Line Nicolaisen
Sted
Tranebjerg kirke
Pris
Det er gratis at deltage.