Udgivet tor d. 15. nov 2018, kl. 22:14

Sorggruppe for børn og unge

En sorggruppe er en gruppe, hvor man kan mødes med andre børn og unge, der har mistet en person, de holdt af. En sorggruppe kan ikke fjerne sorgen, men den giver mulighed for at være sammen og tale med jævnaldrende, der selv kender til at miste. Gruppen er et fortroligt rum, hvor der er plads til alt det svære.

Sorggruppen er for børn og unge mellem 9 og 16 år. Der opdeles i to grupper efter alder, når vi ved, hvem der gerne vil være med.

Vi mødes i sognegåden i Tranebjerg onsdag fra kl. 15-16 hver 14. dag. Der er opstart d. 5. eller 12. december, alt efter hvilken gruppe man kommer i. Vi giver besked om dette efter tilmeldingsfristen.

Tilmelding til Ea på eah@km.dk eller 61558566 senest d. 21. november.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Vi glæder os til at se dig!

Med venlig hilsen
Line og Ea

Kategorier Nyheder